
Claus Elmholdt
Læs om Claus Elmholdt - Faglig direktør og stifter af LEAD+, har over 20 års erfaring med forskning, undervisning og rådgivning og vil give os en forskningsbaseret model til en mere attraktiv arbejdsplads.
Vi står midt i en brydningstid med mangel på arbejdskraft. Gør din virksomhed attraktiv for fremtidens medarbejdere.
Vi har inviteret Claus Elmholdt, faglig direktør og stifter af LEAD+, som oplægsholder ved dette års Vejle Kommune Business Summit.
Claus vil introducere en forskningsbaseret model med 15 faktorer, som undersøgelser viser, gør en arbejdsplads attraktiv.
Han har over 20 års erfaring med forskning, undervisning og rådgivning inden for ledelse og organisationsudvikling.
Claus er lektor ved Aalborg Universitet og stifter af LEAD – et rådgivningshus specialiseret i ledelsesudvikling.
Derudover er han en erfaren foredragsholder og forfatter til mere end 100 faglige artikler og bøger om ledelse – herunder Følelser i ledelse, Magt i organisationer og Ledelsespsykologi.