start på hovedindhold

Luise Bang

Oplev Luise Bang på Vejle Kommune Business Summit!

Digitalisering, kunstig intelligens og global ustabilitet forandrer de spilleregler, som erhvervslivet kender. Hvordan holder man retning og udnytter forandringen som en styrke frem for en trussel?

Vi har inviteret Luise Bang, international bestyrelsesprofessionel og transformationsekspert, som oplægsholder. Med over 20 års erfaring fra ledelse af strategisk forandring og digital innovation på tværs af forsvars-, tele- og energiindustrien, bringer Luise et sjældent bredt perspektiv med sig.

Hun har besat ExCo-roller i både børsnoterede virksomheder og private equity-ejede selskaber, senest som Chief Strategy & Transformation Officer hos Vodafone. I dag er hun blandt andet bestyrelsesmedlem i ABENA og tilknyttet CBS Executive Fonden. Luise er en stærk formidler af, hvordan virksomheder kan skabe reel værdi gennem teknologisk klarsynethed og strategisk lederskab.

Hendes oplæg lover at give nye perspektiver til enhver leder, der ønsker at ruste sin organisation til fremtiden.